Vi er lige flyttet i hus

Efter at have taget tilløb i nogle år er det endelig lykkedes os, at finde det helt rigtige hus. Vi flyttede ind den 1. marts og er nu efterhånden ved at være kommet så nogenlunde på plads. Men puha, hvor er der da godt nok meget at se til, når man flytter i hus for første gang.

De seneste 10 år har vi boet i en lejlighed central beliggende i midtbyen. Men selv om det ikke var en lille lejlighed vi boede i, så er der alligevel mange ting at købe, når man flytter i hus. Sofa, sofabord, og spisebord med stole passer fint ind i det nye hus. Men der manglede ligesom lidt for at stuen ikke skulle virke helt tom. Der blev både købt nye lamper og nogle persienner til vinduerne og så manglede der ligesom bare lidt til pyntegenstande. Heldigvis fik vi nogle gratis billeder af noget familie – det pynter lidt på væggene. Så kan vi altid skifte dem ud hen ad vejen, hvis vi falder over noget vi kan li’.

Selv om vi jo godt viste, at det er noget andet at flytte ud i et villakvarter i en forstad end at bo midt i byen i en lejlighed, så er det alligevel kommet lidt bag på os, HVOR stor forskellen egentlig er. Det er noget helt andet at bo i hus – og noget helt andet ikke længere at bo så centralt, som vi efterhånden har været vant til længe.

Som sagt er vi så nogenlunde kommet på plads – indenfor. Men udenfor er en anden sag. Der mangler stadig en hel del, selvom vi da også har været i gang i haven.

Havearbejde

En af de helt store forskelle – har vi opdaget – er havearbejdet. Der er altså nok at se til. Alene det, at få styr på græsplænen, som var noget forsømt, da vi flyttede ind, er noget af en opgave. Og der er efterhånden gået en del timer med at tage mælkebøtter op og med at fjerne mos. Og så er vi altså langt fra færdige endnu. Vi har i det hele taget måttet ud og investere i en hel del haveredskaber. Alt fra rive og skovl til plæneklipper og trillebør er blevet indkøbt. Og der mangler nok en del ting endnu. Flere af dem har vi nok slet ikke opdaget, at vi mangler. Lige nu synes vi det er spændende, at få styr på haven. Så må vi se, hvordan lysten er til havearbejdet i det lange løb. Det er jo ikke rigtig noget, som vi har prøvet før.

Det er dyrt at flytte i hus

Og at det er dyrt at flytte i hus, har vi i hvert fald også opdaget. Og jeg synes ikke helt, at budgettet holder. Men heldigvis har vi sparet en del sammen over årene, så vi skal i hvert fald ikke ud og have et af de der hurtige lån på nettet. Vi klarer os udmærket, med det vi har. Og skulle der være et par ting, som må vente lidt, til vi har fået sparet lidt flere penge sammen, så går det nok endda. Vi har alligevel heller ikke tiden til at lave det hele på én gang.

Der skal gøres noget ved varmen

En af de ting, som nok kommer til at vente lidt endnu er varmeinstallationen. Men den skal i hvert fald skiftes ud inden for en overskuelig fremtid. Der er nemlig et temmelig gammelt oliefyr i huset. Og udover det, at det ikke er særlig økonomisk mere, så tror jeg heller ikke det har så mange år tilbage endnu. Så vi kigger lidt på at få noget varmepumpe installeret. Muligvis kan det endda være interessant at kigge på noget jordvarme, selv om vi så skal til at grave hele vores fine græsplæne op, for at få lagt slangen til jordvarmen ned. Men nu må vi se, hvad det hele ender ud med.

Sommerferie

Decideret sommerferie bliver der nok ikke så meget af i år. En stor del af ferien kommer uden tvivl til at gå med at få endnu mere styr på både hus og have. Der mangler endnu mange småting, før vi kan sige, at nu er vi ved at være på plads. Vi har et par værelser, som skal males, flere lamper, som skal hænges op og så er det altså også ret let at se, at haven stadig trænger til en kærlig hånd.

Besøg fra vener og familie

En anden ting, som vi glæder os til i sommerferien er at få besøg af venner og familie. Nu føler vi sådan rigtig – for første gang nogensinde – at vi rigtig har plads til at få besøg. Flere af både vores familiemedlemmer og vener har forholdsvis små børn, sådan nogen med et højt energiniveau, og de er altså knap så sjove at have på besøg i en lejlighed. Men nu har vi rigtig fået plads til at de kan løbe rundt og lege – det er skønt at tænke på.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *