Flot skakbræt med brikker

Det perfekte skakbræt

Et skakbræt er ikke bare et skakbræt – det skal gerne være helt ”perfekt” til lejligheden. Der er nemlig forskel på, om det er et bræt du har stående på hylden og kun tager frem en gang i mellem for at spille, eller om det er et spillebræt, som du har stående fremme hele tiden, så det også skal fungere som en form for ”pyntegenstand”. Eller måske skal det hellere være et spil, som du let og hurtigt kan tage med dig ud ad døren og måske spille på bilturen eller i sommerhuset.

Lidt historisk baggrund om skakspillet

Skak har eksisteret i tusindvis af år og er for de fleste mennesker et ganske velkendt spil. Skak er et strategisk spil med mange forskellige træk-muligheder. Spillet fordrer både at man har et godt overblik samt at man er god til at holde tålmodigheden. Det kan således tage ganske lang tid, før man kan forvente at blive rigtig dygtig til spillet.

Skak er et spil for 2 personer. Selve skakbrættet består af 64 felter (8 x 8) i skiftevis lys og mørk farve (typisk hvid/sort eller hvid/brun). Herudover er der 2 sæt spillebrikker af hver 16 brikker – et sæt til hver spiller. Det ene sæt består af hvide brikker og det andet sæt af sorte brikker.

Hvert sæt brikker indeholder: En Konge, en dronning, to løbere, to springere samt otte bønder.

Spillets gang og regler

I forhold til mange andre brætspil kan reglerne i skak godt forekomme forholdsvis komplicerede. De forskellige brikker kan rykkes rundt på forskellige måder på skakbrættet og der er derfor en del ting at lære, når man gerne vil spille skak.

Hver spiller tildeles det ene sæt brikker – enten hvid eller sort.

Brikkerne stilles op på brættet i en fast forudbestemt formation, hvor man har alle sine egne brikker i de to feltrækker tættest på en selv.

Spilleren med de hvide brikker starter med at rykke en brik. Det afgøres ofte ved lodtrækning, hvem der skal have hvilken farve og dermed hvilken spiller, som får det første træk.

Herefter rykker spillerne på skift en brik ad gangen. Lander man på et felt, hvor der står en af modstanderens brikker i forvejen, bliver modstanderens brik ”slået ud” og skal fjernes fra spillebrættet. Man kan ikke have to af sine egne brikker stående på samme felt.

Målet med spillet er at opnå en position, hvor man ”truer” modstanderens Konge-brik således, at denne ikke har nogle steder at flytte hen. Herved opnår man ”skakmat” og har vundet spillet.

Yderligere om spillets gang og regler kan findes her.

Vælg det rigtige spil

Et skakspil fås i mange forskellige udseender, materialer og kvaliteter. Lige fra de helt billige, hvor skakbrættet er lavet af pap og brikkerne i plastik til de dyre, hvor både bræt og brikker er lavet i materialer som f.eks. træ, glas el.lign.

Det må selvfølgelig både være smag og pengepung, som er med til at bestemme, hvilken type skakspil du vælger. Samtidig med, at de tidligere nævnte anvendelser af spillet naturligvis også spiller ind – det ser næppe særlig pænt ud at have et billigt papbræt med halvdårlige plastikbrikker stående fremme på en prominent placering i stuen. Samtidig er det heller ikke særligt praktisk at skulle slæbe et stort og tungt brætspil med sig, hvis man gerne vil sidde på bagsædet af bilen og spille eller skal en tur på ferie, hvor man gerne vil have et spil skak med sig.

Det gælder derfor om at vælge det helt ”perfekte” skakspil, som passer til den måde man ønsker og har behov for at anvende spillet. Måske kan man endda overveje at købe mere end ét spil, hvis man har varierende behov.

Disclaimer

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.